Vejr.dk
  • Home
  • Klimaændringer og regn
  • Klimaændringer og kloaker/afløb
  • Risiko for vandskader?
  • Forebyggelsesmetoder mod vandskader

Klimaændringer og kloaker/afløb

Afløbssystemet i dag er dimensioneret til at kunne håndtere bestemte regnskyl. Klimaændringerne medfører, at der kommer flere voldsomme regnskyl – dvs. regnskyl, der overbelaster kloaksystemet – og disse regnskyl vil tilmed være kraftigere end det, vi kender nu. Dette betyder, at kommunens afløbssystem skal håndtere større mængder regnvand end hidtil.

Hvad gør man så? 
Når nyt byggeri eller udstykning planlægges, overvejer man, hvor al regnvandet fra kraftige regn skal ledes hen. Måske kan der laves en kunstig sø, som kan håndtere store mængder regn. Man bygger også kloakken større, enten ved at bygge store, underjordiske bassiner – eller også ved at selve rørene bliver større end tidligere. 

Men at dimensionere kloaker så man kan modstå skybrud er næsten umuligt. Der kommer så store mængder vand på så kort tid, at man næppe hverken kan eller bør dimensionere efter det. Derimod bør man sikre sig mod vandindtrængen i sin bolig/ejendom når disse skybrud ved tid og lejlighed kommer.

Powered by Create your own unique website with customizable templates.